Rodbehandling

Hos Furesø Tandlægerne tilbyder vi rodbehandling til dig, som har behov for det. Vi sætter altid dig i centrum for den behandling vi yder, og du kan trygt lægge dig til rette og overlade det faglige til os.

For os er det vigtigt, at du som vores patient føler dig tryg gennem hele processen. Derfor sikre vi altid god og gennemsigtig kommunikation med dig fra start til slut.

Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til rodbehandling – vi glæder os til at høre fra dig! Du kan også gå direkte ind og booke ind tid hos os her.

Hvorfor har man brug for rodbehandling?

Hvis din tand skal rodbehandles, er det fordi, nerven i tanden har taget skade. Det kan være, at bakterier er trængt ind i nerven, hvis din tand har et stort hul.

Men tandens nerve kan også tage skade, hvis den udsættes for et traume i form af et slag eller et hårdt stød. Når vi hos Furesø Tandlægerne udfører rodbehandling, foregår det altid under bedøvelse, så du ikke mærker noget.

Vi kontrollerer din rodbehandlede tand efter 3-6 måneder og vurderer behovet for kronebehandling

Efter 3-6 måneder tager vi et kontrolbillede og laver en grundig status for tanden. I de fleste tilfælde vil der være behov for en kronebehandling, da tanden er svagere og i større risiko for at knække.

Hvad koster rodbehandling?

Prisen for rodbehandling kan svinge, alt afhængigt af tandens placering og behandlingens kompleksitet, omfanget af skaden og om der kræves flere behandlinger.

Se vores priser her.

Husk, at du kan få tilskud gennem Sygeforsikring Danmark, hvis du er medlem og står med behov for at få rodbehandling.

Hvad er rodbehandling?

Rodbehandling er en tandbehandling, der udføres for at behandle en infektion eller betændelse i tandens rod og det omkringliggende væv. Infektionen kan opstå som følge af et stort hul i tanden eller en tandfraktur, der kan tillade bakterier at trænge ind i tandens pulpa (nervevævet) og forårsage betændelse og smerter.

En rodbehandling involverer normalt tre trin: fjernelse af den inficerede eller beskadigede nerve, rensning og fyldning af rodkanalerne samt en restaurering af tanden. Behandlingen udføres altid under lokalbedøvelse hos Furesø Tandlægerne – behandlingen kan kræve flere besøg afhængigt af opgavens omfang.

I komplicerede tilfælde har vi et godt samarbejde med specialister i rodbehandling.

Rodbehandling kan forhindre en infektion i at sprede sig til andre tænder eller til kæben og forhindre, at tanden skal fjernes. Efter rodbehandling er det vigtigt at opretholde god mundhygiejne og følge tandlægens anvisninger for at sikre, at tanden heler ordentligt.

Hvis du oplever smerter eller ubehag i en tand, eller hvis du har mistanke om en infektion, bør du kontakte os hurtigst muligt for at undgå yderligere komplikationer og skader. Kontakt os her.

Kontakt Furesø Tandlægerne i dag!

Hos Furesø Tandlægerne er vi godt klar over, at det kan være en ubehagelig oplevelse at skulle gennem en rodbehandling. Derfor er vi nærværende til stede for dig under hele processen.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere – også hvis du blot har spørgsmål eller er i tvivl om noget i forhold til rodbehandling. Kontakt os her.