Føler du dig ofte uoplagt, træt og mangler energi til at komme igennem dagen?
Mange er faktisk slet ikke klar over, at de kan have et problem med snorken, når de sover. Du bør derfor være på vagt, hvis du ofte føler dig uoplagt, træt, har lyst til søde sager og mangler energi til at komme igennem dagen. Et første skridt på vejen til at finde ud af, om du får den nødvendige hvile og den gode nattesøvn, kan være at spørge din partner, om du holder vedkommende vågen om natten.
Det kan lyde voldsomt og give associationer til en motorsav eller et trykluftbor, når ens partner snorker sig igennem natten. Faktisk snorker op imod en fjerdedel af alle danskere regelmæssigt og nogle i en sådan grad, at det ligefrem er farligt og skadeligt for helbredet. Ved snorken opstår vibrationer i den øvre luftvej, når vejret trækkes ind, hvilket skaber støj bagtil i svælget. Mellem 30 – 50% af de personer, der snorker regelmæssigt, lider tilmed af søvnapnø.
Få nattesøvnen på skinner igen
Med en snorkeskinne kan du på en let og effektiv måde sikre dig og din partner en god nattesøvn. Snorkeskinnen forbedrer ikke blot din livskvalitet, men styrker også dit helbred. I tillæg hertil oplever mange, at snorkeskinnen er et godt alternativ til CPAP-masken, idet den er meget mere bekvem og simpel at anvende.
Vi tilpasser altid din snorkeskinne individuelt
På klinikken har vi stor erfaring i og succes med at fremstille snorkeskinner. Snorkeskinnen fremstilles individuelt og fungerer ved, at den skyder underkæben frem, så du får fri passage til luftvejene og dermed mere luft ind i munden og svælget, så din vejrtrækning bliver regelmæssig. Det bevirker, at du får en mere rolig og uafbrudt søvn, der både er til gavn for dig og dine omgivelser. Du kan forvente, at skinnen holder i mange år eventuelt med nogle småjusteringer og tilpasninger undervejs i forløbet. En anden gevinst ved skinnen er, at den forhindrer, at du skærer tænder, som kan være en anden årsag til din dårlige nattesøvn.
Bevar retten til at køre bil med en indbygget chip i snorkeskinnen
Nogle mennesker med svær søvnapnø kan risikere at få frakendt retten til at køre bil, fordi den dårlige nattesøvn gør, at de falder i søvn ved rattet uden at vide det. En lille chip i snorkeskinnen kan dog blive redningen. Den nye generation af snorkeskinner kan laves med en chip, som registrerer, hvor meget skinnen bliver brugt. Det er en stor fordel for de patienter, som står til at få frakendt kørekortet, idet de nu kan dokumentere, at de bruger skinnen og får en regelmæssig nattesøvn. Med andre ord kan de nu bevise, at de er udhvilede og i stand til at køre bil og leve et normalt liv, forklarer Hanne Lollike og fortsætter: “Det er et stort skridt i den rigtige retning, at der nu er et produkt på markedet, som kan give mennesker, der snorker, en endnu højere livskvalitet. Så tal med din læge eller tandlæge om mulighederne for at få en bedre nattesøvn med en snorkeskinne.
SomnoMed® skinnens virkning er videnskabeligt dokumenteret.
Vi samarbejder med Dansk Søvnapnø Forening.: www.snorker.dk
Patient information SomnoMed® (download PDF)
Hvad er søvnapnø?
Søvnapnø er en sygdom, hvor der under søvnen gentagne gange opstår vejrtrækningspauser af kortere eller længere varighed. Når hjernen kortvarigt ”vågner” i den proces, bliver vejrtrækningen genetableret, men det er en meget alvorlig tilstand for kroppen, når hjernen ikke får ilt nok. Dermed er søvnapnø ikke blot en generende tilstand, der fører til utallige opvågninger i løbet af natten på grund af manglende luft i lungerne, men også decideret farligt. Det er derfor vigtigt, at sygdommen opdages i tide, da den derudover er forbundet med øget risiko for at udvikle diabetes, få hjertekarsygdomme og blive overvægtig
CPAP-masken – den traditionelle behandling for søvnapnø
Den traditionelle behandling for søvnapnø er en CPAP-maske (sovemaske). CPAP står for continuous-positive-airway-pressure, der oversat til dansk betyder konstant positivt lufttryk. Masken er tilsluttet iltudstyr, som man skal sove med. En del brugere oplever dog, at masken er et besværligt og generende indgreb i deres privatliv, idet det ofte også er til gene for partneren at sove ved siden af en person, der bruger masken. Dertil kommer, at det er besværligt at have masken med på rejse og kræver adgang til en stikkontakt.
Faktaboks
Flere mænd end kvinder snorker regelmæssigt. I lydstyrke varierer snorken
mellem 50 dB til 100 dB. Det svarer til lyden af et lufttrykbor.
50 dB svarer til lyden af en stor transformer, der står 30 m væk.
70-75 dB svarer til lyden af en bil, der kører forbi 8 meter væk,
100 dB er lyden af en jetjager, der flyver 300 meter over dit hoved.
Kilde. www.videnskab.dk