Parodontose lever ofte sit eget stille liv

Parodontose giver sjældent symptomer, før det er alvorligt. Stigende alder og diabetes er dog i sig selv risikofaktorer. Derfor holder vi altid øje med tegn på begyndende parodontose, når du kommer til dine regelmæssige forebyggende tandeftersyn – ligesom vi giver dig gode råd om, hvad du selv kan gøre for at forhindre, at parodontose opstår.

Vi bruger laser til behandling af parodontose

Vi bruger laserterapi til at desinficere tandkødslommerne, når der er tegn på parodontose, da laseren fremmer helingen af vævet omkring tænderne.

Vi gør noget ved parodontose og har stor erfaring i at bremse sygdommen

Ubehandlet tandkødsbetændelse fører til sygdom omkring tanden og i tandkødet, hvilket kan medføre, at din tand bliver løs og i værste fald mistes.

Vi har behandlet parodontose i mange år og ved derfor, hvad der skal til for at forhindre sygdommen i at udvikle sig.